Du har blokkeret for javascript. Venligst lad javascript køre i din browser således at denne webside kan fungere ordentligt.
Rummet ...
BLIV INSPIRERET!
Tips til success
- Forstå konkurrencen. Læs den generelle beskrivelse samt de enkelte dele grundigt.
- Fokuser på at leve op til de særlige bedømmelseskriterier. Den videnskabelige komité består af professionelle videnskabsfolk, forskere og undervisere. De bedømmer hvert bidrag i forhold til de særlige kriterier, der gælder for den konkurrence. Indhold, herunder videnskabelig nøjagtighed og udmærkelse, vil være afgørende for deres vurdering. Forsøg at være specifik og skriv ikke noget, som du ikke på forhånd har sikret dig er korrekt og – endnu vigtigere – skriv ikke noget du ikke forstår. Forsøg at holde en sammenhæng og spred ikke projekter for vidt. Fokuserede projekter har større chance for succes, fordi de bliver mere grundige og tydelige. Forsøg at organisere dit projekt, så det får en logisk rækkefølge og struktur. Forsøg desuden at skabe et flot layout.
- Arbejd med det grundlæggende. Den fysiske fremtoning i et bidrag er ofte et tegn på de studerendes grundighed. Et pænt, velredigeret og læsbart bidrag uden stavefejl gør dit bidrag stærkere i konkurrencen. Hvis dit bidrag er et essay, anbefales det, at du får en anden til at læse korrektur.
- Søg hjælp hos en mentor. Se Odysseus-konkurrencens hjemmeside for at finde en mentor fra dit land
- Planlæg fremad. Lav en skitse over dit projekt, hvor du optegner din væsentligste vej frem. Hold styr på din tid, så din arbejdsplan giver tid til at efterse og ændre i dit bidrag.
- Brug den skabelon, der bliver lagt frem af arrangørerne, til at støtte og dokumentere dit projekt.
- Vælg et tema og emne, der giver mening for dig. Det vil gøre det lettere at holde fokus og bruge tid på projektet.
- Find frem til et forskningsspørgsmål, der vil hjælpe dig til at definere hvad dit bidrag skal finde svar på. Spørg dig selv om forholdet mellem fokus i dit projekt og det resultat, som du ønsker at opnå. Tænk på det som dit projektmål eller hypotese formet som et spørgsmål.
- Tegn diagrammer eller flow-charts for at organisere den information du får indsamlet om rumfart og især om dit emne og for at hjælpe dig med at udtænke, hvordan du kan oversætte denne information til noget meningsfuldt.
- Læs om og studer demoprojekterne på Odysseus II-hjemmesiden og Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ).
- Stil opklarende spørgsmål til arragørerne ved hjælp af den relevante kontaktformular.
- Organiser redskaber, materialer og ekstraudstyr til konkurrencen.
- Find nyttige hjemmesider om rummet og kilder til relevant materiale om dit projekt, men hold dig til anerkendte og troværdige kilder (for eksempel ESAs eller NASAs hjemmesider og web-sites med .edu som endelse).
- Brug meget tid på at indsamle baggrundsinformation om dit emne.
- Vær sikker på, at alle fakta, som du anvender i din argumentation, kan efterprøves hos troværdige kilder, inden du accepterer, at de er gyldige.
- Gå i dybden med din research. Forsøg at lære videnskabelige tankesæt og vær så detaljeret som mulig.
- Tab ikke modet, hvis du løber ind i problemer undervejs. Rom blev ikke bygget på en dag.
- Hav det sjovt! Nyd din tur i rummet!
Partnere
Støtteorganisationer